Skat
Da Carnegie WorldWide Long/Short Fund beskattes anderledes end investeringsforeninger, opfordres investorerne altid til at konsultere egne skatterådgivere, da individuelle forhold kan føre til andre skattemæssige effekter.
Selskaber
Kursgevinster er skattepligtige og tab er fradragsberettiget. Beskatningen sker efter lagerprincippet, hvilket medfører at realiserede og urealiserede gevinster beskattes løbende uden hensyn til om aktierne er solgt eller ej og, at der løbende er fradrag for tab.
Personer – frie midler
Personer er skattepligtige af gevinster, mens tab er fradragsberettiget ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker efter lager- princippet, hvilket medfører, at realiserede og urealiserede gevinster be- skattes løbende uden hensyn til om aktierne er solgt eller ej og, at der løbende er fradrag for tab.
Personer – pensionsmidler
Investeringsbeviser i Carnegie WorldWide Long/Short Fund kan indgå i pensionsdepoter. Investeringsforeningsbeviset sidestilles med andre investeringsbeviser, og der er således ingen begrænsning i, hvor stor en del af de samlede midler i et enkelt pensionsdepot der må placeres i Carnegie WorldWide Long/Short Fund. Andelen må bero på en vurdering af risikoprofil.
Investering af pensionsmidler er omfattet af pensionsbeskatningsloven. Dette betyder, at gevinster beskattes med 15%, mens tab er fradragsberettiget. Beskatningen sker efter lagerprincippet, hvilket medfører, at realiserede og urealiserede gevinster beskattes løbende uden hensyn til om aktierne er solgt eller ej og, at der løbende er fradrag for tab.
Ovenstående er ikke en fuldkommen gennemgang af alle skatteregler, der kan komme i betragtning ved beskatning hos investorerne. Oplysningerne skal betragtes som vejledende og er uden ansvar for Carnegie Asset Management. Ved omlægninger og dispositioner opfordrer Carnegie Asset Management til, at man i egen interesse altid indhenter assistance fra skatterådgivere for at få fuld sikkerhed for sin egen situation, idet denne gennemgang lægger vægt på hovedelementerne i skattereglerne. Den enkeltes skattemæssige stilling er afhængig af individuelle forhold, som i denne skatteguide ikke kan dækkes i alle detaljer.
Mest valgte
Faktasiden giver dig et hurtigt overblik over Hedgefonden Carnegie WorldWide Long/Short.
Klik her for at se hvad en investering i Hedgefonden Carnegie WorldWide Long/Short har udviklet sig til siden fondens start.
Læs om investeringerne i Carnegie WorldWide Long/Short samt om forvalterens forventninger til fremtiden.
Klik her for at downloade andre publikationer om Hedgefonden.